Tilskuer død efter Premier League-kamp
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Forleden fandt der et tragisk dødsfald sted i forbindelse med en kamp i Premier League.
Det fortæller Jay Gray, hvis far kollapsede til kampen mellem West Ham og Wolves.
LÆS OGSÅ: Officielt: Tredje trænerfyring i Premier League er en realitet
Jays far, der befandt sig på Trevor Brooking-tribunen, faldt pludseligt om, og trods hjertemassage lykkedes det ikke at genoplive manden.
– Min far kollapsede desværre og gik bort til Wolves-kampen sidste mandag aften. Han blev hjulpet op af trappen fra sit sæde på blok 123, så der kunne udføres hjertemassage på ham, og i den forbindelse mistede han sit ur, og det ønsker vi desperat at få tilbage igen.
– Hvis nogen, der er associeret med West Ham, såvel som enhver anden, der kan hjælpe med at få dette sentimentale smykke tilbage i disse for vores familie så svære tider, så beder vi jer, skriver Jay Gray på det sociale medie X.
Det har været en række svære uger hos West Ham, hvor klubbens angriber, Michail Antonio, også var involveret i en voldsom trafikulykke, som efterlod den 34-årige med flere skader.
Antonio pådrog sig blandt andet et brækket ben, efter at han med helikopter måtte hastes til hospitalet. Det ventes ikke, at han kommer på banen igen i denne sæson.
– Den vigtigste ting er, at han er i live. At han har det godt. Han har brækket benet, men han kommer helt bestemt tilbage igen. Han har brug for tid. Det handler om tiden.
– Nu handler det om tiden, men de gode nyheder er, at han har tiden, for når man ser hans bil og hvor forfærdeligt det var, ulykken … det er derfor, vi er glade, lød det forleden fra klubbens manager, Julen Lopetegui.
LÆS OGSÅ: Gode nyheder for Rasmus Højlund
Den 15-årige akademispiller i klubben Oscar Fairs døde for nylig af kræft, så det er i det hele taget et par skrækkelige uger, West Ham meget gerne havde været foruden.