Timo Werner i overraskende skifte?
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Det er ikke gået som håbet for Timo Werner i Tottenham.
Tyskeren, der tilbage i 2020 blev hentet til Premier League og Chelsea for en stor sum penge, har ikke fået det til at fungere for Ange Postecoglous mandskab, hvor han da også langt fra er en fast del af startopstillingen.
Timo Werner er fortsat på kontrakt i RB Leipzig, men er udlejet til Tottenham for resten af sæsonen. Derefter er det planen, at han skal retur til Bundesliga-klubben, hvor han inden sit skifte til Chelsea i 2020 havde særdeles stor succes.
Men nu tyder noget på, at Werner kan være på vej et helt tredje sted hen.
For der er interesse fra den italienske Serie A.
Det skriver Gazzetta Dello Sport ifølge Sport Witness.
Det er Napoli, der ifølge mediet har interesse i at tilknytte Timo Werner allerede i januars transfervindue. Den syditalienske klub skulle angiveligt have tanker om at hente Werner på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Timo Werner har endnu ikke scoret i årets Premier League.
Læs også: Neymar gennemfører chokskifte
Den næste kamp, der venter for Timo Werners Tottenham, er et møde med Leicester. Mads Hermansens mandskab gæster søndag Tottenham Hotspur Stadium.
Sidst Tottenham var i aktion endte det med en 3-2-sejr over tyske Hoffenheim i Europa League.