Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To årsager: Derfor vil brandvarm bomber til Liverpool

Af Emil Plovgaard
18.10.2024 Kl. 12:25

Liverpool har fået en næsten perfekt begyndelse på sæsonen under Arne Slots ledelse.

Forud venter der dog en række svære opgør, som bliver en sand opgave for klubben.

Læs også: Præsident bekræfter: De bød 1,9 milliarder kroner på Lamine Yamal

Til trods for imponerende præstationer på banen, havde Liverpool et undervældende transfervindue i sommer.

Det vil man gøre op med i løbet af de kommende måneder.

The Reds ventes at få et stort transfervindue enten til vinter eller næste sommer.

En række af Liverpools spillere har endnu ikke fremtiden på plads. Det drejer sig om Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold, der alle har kontraktudløb mod slutningen af sæsonen og endnu ikke er nået til enighed med klubben om en forlængelse.

En spiler, der i den seneste tid er blevet kædet kraftigt sammen med et skifte til klubben, er den 25-årige angriber fra Eintracht Frankfurt, Omar Marmoush.

Den tyske avis Sport Bild udlægger nu to årsager til, at den brandvarme bomber fra Bundesligaen skulle foretrække et skifte til Liverpool.

En af årsagerne er, skriver avisen, at Marmoush vil til klubben på grund af, at Mohamed Salah er hans rollemodel. De er begge to egyptere, og skulle den 25-årige angriber skifte til klubben i det kommende transfervindue, vil han få chancen for at lære fra sin landsmand i seks måneder, hvis ikke længere.

En anden årsag er, at Marmoush ønsker at tørne ud for en klub, der befinder sig i toppen af Premier League.

I sommer afviste han Nottingham Forest og Fulham, og West Ham, der også sættes i forbindelse med en transfer, er ikke lige så attraktiv en klub som Liverpool.

Marmoush tjener i øjeblikket omtrent 359.000 kroner om ugen hos Eintracht Frankfurt, og der vil vente ham en gedigen lønforhøjelse, hvis han skifter til Premier League.

Læs også: Journalist: Ny United-signing foræres væk

Det er blevet til ni mål og seks oplæg i ni kampe for egypteren indtil videre i denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce