Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To centrale spørgsmål og ét navn bliver afgørende i City-sag

Af Emil Plovgaard
16.09.2024 Kl. 17:00

Høringen i sagen om Manchester City, der er sigtet for 130 regelbrud i henhold til de økonomiske regler i Premier League, begyndte i dag, mandag.

Dermed begynder den juridiske proces i forhold til at få Manchester City dømt.

Læs også: Kultfigur forlader Manchester City efter 15 år

Der ventes dog ikke nogen afklaring før til foråret, og selv her har både Premier League og Manchester City mulighed for at appellere, så der kan gå flere år, før en endegyldig afgørelse ligger på bordet.

Premier League indledte undersøgelsen i 2018, og i februar 2023 blev sagen overdraget til en uafhængig kommission.

Miguel Delaney, der er chefredaktør for The Independent, mener, at navnet ‘Jaber Mohamed’ bliver afgørende i sagen, ligesom man også vil forsøge at få svar på to centrale spørgsmål.

– Der er én detalje, som bedre informeret ledelsespersoner konstant nævner i forbindelse med sagen, og som kan blive afgørende for sagens udfald.

– Det navn er Jaber Mohamed, der første gang kom i offentlighedens søgelys ved udgivelsen af YouTube-dokumentaren ‘Britain’s Biggest Football Scandal?’ sidste år.

– I den oprindelige UEFA-høring baseret på en undersøgelse af Football Leaks-mails, hævdede Citys egen advokat, at ‘Jaber Mohamed’ var en person, der arbejdede i branchen med at forsyne mæglerydelser til kommercielle anliggender i De Forenede Arabiske Emirater.

Jaber Mohamed har angiveligt betalt på vegne af hovedsponsoren Etisalat i årene fra 2012 til 2013. Penge, som Manchester City ikke har modtaget før 2015.

Delaney fremhæver især to spørgsmål, der kan vise sig centrale i henhold til en afgørelse i sagen.

– Det første er, som UEFA’s egen rapport nævner; hvorfor skulle enten Etisalat eller ADUG (Abu Dhabi United Group) bruge økonomisk assistance fra en mægler i forhold til at betale Etisalats sponsorudgifter?

– Man kan argumentere for, at spørgsmålet smelter sammen, da både Etisalat og ADUG har adgang til den samme statsreserve i De Forenede Arabiske Emirater. Det er der, som UEFA’s egen rapport nævner’ ,ikke blev givet svar på i klubbens aflevering af beviser.

– Et andet spørgsmål er, hvordan en klub bærer sig af med, at en sponsor nyder godt af fordelene ved et stort sponsorat, selvom de ikke betaler i tre år? Hvorfor skulle en anden end Etisalat betale for forpligtelserne?

– City har argumenteret for, at selskabet betalte penge til deres ejere i 2015, men dette blev afvist af UEFA, der konkluderede, at det blot var skjult indsprøjtning til egenkapital, skriver Delaney.

Læs også: Haaland kræver exit: Tre gigantklubber lurer

En pointstraf på 100 point, skulle City blive kendt skyldige, har været nævnt som en mulighed, men ifølge mange klubber i Premier League er det ikke nok, og de kræver en endnu mere ekstrem straf.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce