Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To danskere var dårlige, mener Morten Bruun

Af Morten Jørgensen
16.10.2024 Kl. 08:11

Det danske landshold fik tirsdag aften 2-2 med fra udekampen mod Schweiz i Nations League. 

Resultatet kom på plads efter et opgør, hvor det danske landshold bestemt ikke sprudlede. 

To gange var landsholdet også bagud i opgøret, hvor der blev lavet fejl, som også kostede dyrt. 

Fejlene afspejlede sig også i de karakterer, som TV 2-ekspert Morten Bruun uddelte efter kampen. Her mente han, at der var to danskere, der leverede en dårlig præstation. 

Den ene dårlige danske præstation stod Victor Nelsson for. 

– Svag kamp af Galatasaray-stopperen. Blev flere gange fanget højt oppe i banen og var en af de to spillere, der begik straffespark, skriver Morten Bruun. 

Læs også: Danskerne vil have ham som landstræner

Den spiller, der endte med at begå straffespark mod Breel Embolo, var Patrick Dorgu. Og han var ifølge Morten Bruun den anden dansker, der leverede en skidt præstation. 

– Han lignede simpelthen ikke en forsvarsspiller. Men det kan forklares med, at han mest spiller kant i sin klub Lecce. Alt for let at overspille, lød dommen over Dorgu. 

Begge spille blev taget ud mod slutningen af kampen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce