Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To forsvarsprofiler fra Liverpool misser otte kampe

Af Alexander Walther Petersen
28.12.2024 Kl. 14:25

Liverpool har været flyvende i indeværende sæson, hvor de både fører i Premier League og i Champions League.

De har dog manglet flere forsvarsprofiler i de sidste mange uger, som heller ikke bliver klar til kampen mod West Ham på London Stadium i morgen. Det bekræfter Arne Slot ifølge London World.

Når Liverpool drager til London i morgen for at konsolidere deres førsteplads i Premier League, bliver det fortsat uden Ibrahima Konate og Conor Bradley.

LÆS OGSÅ: Chokskifte: Cristiano Ronaldo kan skifte til Premier League i januar

Sådan lyder meldingen fra Liverpools hollandske cheftræner, Arne Slot, der har måttet undvære de to forsvarsspillere siden slutningen af november.

– De (Konate og Bradley, red.) når ikke at blive klar til West Ham-kampen. Det er svært for mig at sige, hvornår de præcist er tilbage, da de ikke træner med den resterende del af truppen. Men vi bliver forhåbentligt lidt klogere de kommende dage.

– Både Ibou (Konate, red.) og Conor (Bradley, red.) har været skadede i seks uger. Det betyder også, at de skal kæmpe for deres plads på holdet, når de returnerer. Konkurrencen er hård og jeg skal træffe de rigtige beslutninger.

LÆS OGSÅ: Ekspert sender klar besked: Kun én klub kan udfordre Liverpool nu

Liverpool har i fraværet af Ibrahima Konate benyttet sig af Joe Gomez ved siden af Virgil van Dijk i forsvaret, mens Trent Alexander-Arnold har været fast mand på højre backen. I morgendagens kamp mod West Ham er Dominik Szoboszlai desuden fraværende, da han er karantæneramt.

Opgøret mellem West Ham og Liverpool har kick-off kl. 18:15 i morgen. Du kan følge kampen på TV3+ eller Viaplay.

Her kan du læse alle de seneste nyheder om Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce