To Liverpool-stjerner hagles ned efter kollaps
Det var et kollaps, der udspillede sig for Liverpool i første halvleg af søndagens opgør mod Fulham i Premier League.
The Reds kom ellers planmæssigt foran på Craven Cottage, da argentinske Alexis Mac Allister bragte gæsterne i front på et langskudsmål.
Men værterne udlignede efter 23 minutters spil, da Ryan Sessegnon scorede sit tredje mål i de seneste syv kampe, inden to store fejl fra Andy Robertson i sidste ende tillod Alex Iwobi at bringe Fulham foran for første gang i kampen.
Og kort før pause gjorde Rodrigo Muniz det til 3-1 efter endnu mere elendigt forsvarsspil fra Arne Slots tropper.
Liverpool vil som minimum være sikret et forspring på 11 point ned til Arsenal på andenplads efter dagens kamp med syv runder igen, men præstationerne i de seneste uger har været alt andet end tilfredsstillende for The Reds.
Og kritikken er særligt gået ud over to spillere fra Liverpool i løbet af den første halvleg, skriver Sportbible, der har opfanget reaktioner på de sociale medier.
– Dette er forfærdeligt at overvære. Van Dijk ligner en skygge af sig selv siden den uge, hvor vi tabte to gange, skriver en bruger.
– Det (tredje mål, red.) er Van Dijks skyld. Han var ikke forberedt, og han var for nem at komme forbi, skriver en anden.
– Van Dijk er oppe mod en angriber, der har magten i sine hænder, mener en tredje.
– Fejl-aflevering. Går fejl af hovedstødet, som falder direkte ned til en Fulham-spiller. Et par chokerende sekunder for Andy Robertson, konstaterer en fjerde.
– Jeg er oprigtigt overrasket over, at en spiller med Robertsons erfaring spiller en sådan aflevering, lyder det fra en femte.
Det lykkedes Liverpool at reducere på et mål af Luis Diaz godt midtvejs inde i anden halvleg, men flere mål kom der ikke i kampen, som Arne Slot og kompagni taber med 3-2.
Se den aktuelle Premier League-tabel her:
Du kan se Fulhams mål i videoen øverst i artiklen.
Du får de seneste nyheder om Liverpool her.