Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To signings på vej: Chelsea tager kontakt til Leicester

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 19:00

Chelsea har kontaktet Leicester med henblik på at hente Kiernan Dewsbury-Hall.

Det skriver det normalvist troværdige medie The Athletic.

Der er endnu ikke afgivet noget bud, men den 25-årige Dewsbury-Hall vil angiveligt kun skifte til Chelsea, såfremt han skulle forlade Leicester denne sommer.

Dewsbury-Hall er efter sigende det perfekte match for den form for spillestil, Enzo Maresca og Chelsea gerne vil praktisere.

Maresca overtog styringen fra Mauricio Pochettino tidligere på sommeren.

Dewsbury-Hall og Maresca arbejdede sammen hos Leicester, hvor de hjalp hinanden med at sikre oprykning til Premier League til den kommende sæson.

I den forbindelse blev det til 49 optrædener for Dewsbury-Hall på tværs af samtlige turneringer.

I vinter var Brighton ude efter Dewsbury-Hall, men et skifte blev det som bekendt ikke til.

Dewsbury-Hall har kontrakt med The Foxes frem til 2027.

Chelsea har allerede en aftale på plads med den unge offensivspiller Marc Guiu fra FC Barcelona, mens man også er tæt på at gennemføre et køb af Aaron Anselmino fra Boca Juniors.

Derudover forlyder det, at Manchester United nu presser på for at kunne få lov til at hente en spiller fra Chelsea.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce