Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To spilledage: Martinez sættes i skammekrogen

Af Mikkel Wittorff Hollmann
28.09.2024 Kl. 09:31

Argentina må klare sig uden Emiliano Martinez i de næste to kampe.

Aston Villa-keeperen har nemlig fået karantæne – en lidt speciel en af slagsen.

For karantænen, som er udstedt af FIFA, kommer på baggrund af upassende adfærd i to episoder.

Først holdt Martinez Copa America-trofæet op foran skridtet under en fejring efter VM-kvalifikationskampen mod Chile, og få dage senere daskede han så godt og grundigt til en kameramand efter Argentinas nederlag til Columbia.

Læs også: Guardiola med vild melding: Nu er vi i krig

To episoder, der ifølge retningslinjerne ikke er i orden, og det koster nu Martinez to spilledage i skammekrogen. Det meddeler Argentinas fodboldforbund på sin hjemmeside.

Dermed må Argentina erstatte Martinez i de forestående to møder, hvor de brager sammen med først Venezuela og siden Bolivia.

Karantænen får dog ingen indflydelse på Martinez’ virke i Aston Villa.

Holdet fra Birmingham møder søndag oprykkerne fra Ipswich.

Emiliano Martinez kom til Aston Villa fra Arsenal i 2020.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce