To spillere overgår Mohamed Salah
Trods den forgangne uge, der var svær for Liverpool, har Mohamed Salah overordnet haft en fuldkommen forrygende sæson.
Egypteren har gang på gang været kampafgørende for Arne Slots mandskab, og det har resulteret i imponerende 27 mål og 17 assists i 29 Premier League-optrædender.
Alligevel er der to spillere på tværs af Europas fem bedste ligaer, der har gjort det bedre end Mohamed Salah i forhold til mål og assists i kalenderåret 2025.
Det viser en opgørelse fra statistikmediet Squawka.
Her fremgår det, at Ousmane Dembélé og Kylian Mbappé begge har scoret flere mål og lavet flere assists i den hjemlige liga og Champions League kombineret i 2025.
Ousmane Dembélé kan prale af 21 mål og assists, mens Kylian Mbappé er på 16.
Mohamed Salah har 15 mål og assists kombineret i 2025 i Premier League og Champions League.
Salah har været i Liverpool siden 2017, hvor han kom til klubben fra AS Roma. Hans kontrakt med The Reds står til at udløbe til sommer.
Læs også: Christian Eriksen fremhæver Mikkel Damsgaard
Liverpools næste opgave venter den 2. april.
Her får Arne Slots mandskab besøger af lokalrivalerne fra Everton, der tager den korte tur til Anfield i Premier League-regi.
Liverpool er Premier Leagues klare førerhold. I skrivende stund har The Reds således hele 12 point ned til Arsenal, der indtager andenpladsen i tabellen.