Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To storklubber slås om Højbjerg

Af Emil Plovgaard
29.06.2024 Kl. 23:49

Der er rift om Pierre-Emile Højbjerg denne sommer.

Lørdag blev det en realitet, at Højbjerg og Danmark nu er ude af sommerens EM-slutrunde.

Det giver samtidig den danske midtbanespiller gode betingelser for at fokusere på fremtiden.

For der har ikke været mange chancer til Højbjerg i den netop overståede sæson under Ange Postecoglous ledelse, og billedet lader til at være det samme i den kommende sæson.

Derfor bliver der spekuleret i et skifte, og nu kan Tuttomercatoweb berette, at både AC Milan og Inter har spurgt om mere information om den danske midtbanespiller.

Højbjerg forlader med al sandsynlighed Tottenham denne sommer, lige så snart EM-slutrunden er ovre for Danmark, skriver mediet, og det er nu tilfældet efter lørdagens kamp.

Højbjergs kontrakt med klubben fra det nordlige London udløber allerede næste sommer, og derfor er et salg i den grad aktuelt denne sommer, for ellers klubben risikerer at miste ham på en fri transfer allerede til vinter.

Danskeren er sat til salg for 112 millioner kroner, og det bliver efter sigende ikke noget problem for de italienske storklubber.

Til gengæld er spørgsmålet om løn et mere kompliceret regnestykke. I Tottenham tjener han i omegnen af 25 millioner kroner om året.

Der er dog en formodning om, at Højbjerg vil være villig til at gå en smule ned i løn, såfremt kontrakten til gengæld bliver længere.

Højbjerg skiftede til Tottenham fra Southampton i efteråret 2020. Det er i alt blevet til 145 Premier League-kampe i Spurs-trøjen med otte mål til følge.

Mere danskernyt fra Premier League, hvor Thomas Frank er på vej til at hente et rekordindkøb.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce