Tottenham har afgivet bud på Barcelona-spiller
Barcelona hentede i sommer flere spillere på frie transfers, og en af dem var Franck Kessié, der forlod AC Milan.
Nu forlyder det, at han meget vel kan være på vej væk fra den spanske storklub.
Den ivorianske midtbanespiller har blot fået to ligakampe fra start i denne sæson og anvendt som indskifter i fem kampe, hvilket ikke tilfredsstiller Franck Kessié.
Der har været forskellige meldinger omkring Barcelonas standpunkt omkring et salg eller om at beholde ham.
Nu melder den spanske avis, SPORT, at Tottenham har testet Barcelona med et bud på €15 millioner for Franck Kessié. Det svarer til 111 millioner kroner.
Ifølge avisen vil et salg være godt for klubbens økonomiske situation, men det meldes også, at Franck Kessié ikke har den store lyst til at forlade den spanske klub.
LÆS OGSÅ: Real Madrid har stort bud og kæmpe kontrakt klar til Bellingham
LÆS OGSÅ: Holy moly: Enzo Fernandez kan ende med at få ny kæmpe frikøbsklausul