Tottenham har valgt afløser – stor beslutning truffet
Tottenham er efter sigende på vej til at skille sig af med Ange Postecoglou.
I øjeblikket er Spurs at finde som nummer 16 i Premier League, og det er langt fra acceptabelt for en klub af Tottenhams størrelse.
Derfor er det langt fra utænkeligt, at den 59-årige australier inden længe kan være fortid i det nordlige London.
Ifølge Give Me Sport har Tottenham også bestemt sig for, hvem der skal afløse Postecoglou, skulle det komme så vidt.
Der er tale om 47-årige Marco Silva, der i øjeblikket står i spidsen for Fulham.
Fulham vil efter sigende gerne forlænge Silvas aftale, men den portugisiske manager har ikke travlt med at binde sin fremtid til Craven Cottage, eftersom der er stigende interesse fra andre klubber i Premier League.
Efterspørgslen for Silva er høj efter endnu en imponerende sæson i det vestlige London, og Fulham er på vej mod sin anden placering blandt de øverste 10 i de seneste tre sæsoner.
I mellemtiden er Tottenham på vej til at slutte uden for top-15 i Premier League for første gang i klubbens historie, eftersom klubben ligger på en aktuel 16.-plads med fem runder igen.
Postecoglou og Tottenham skal søndag møde Liverpool på udebane, inden det gælder første kvartfinale mod norske Bodø/Glimt i Europa League i næste uge.