Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-stjerne tæt på exit: Forhandler med spansk gigant

Af Emil Plovgaard
02.04.2025 Kl. 17:44

Tottenham-stjernen Cristian Romero har angiveligt haft samtaler med Atlético Madrids manager, Diego Simeone, om et muligt skifte til den spanske klub til sommer. 

Annonce

Romero har ofte været nævnt i rygter om et skifte væk fra Spurs, men spekulationerne om hans fremtid tog fart under den seneste landsholdspause, da der var forlydender om hans angivelige frustration over klubbens håndtering af hans skader i denne sæson.

Real Madrid har længe været betragtet som en potentiel bejler til Romero, men spanske medier hævder nu, at det er Atletico Madrid, der i stedet intensiverer interessen for den argentinske forsvarsspiller. 

Ifølge Sky Sports Schweiz skulle Romero endda have talt med Atlético-manager Diego Simeone, der også er argentiner, under landsholdspausen.

Romero beskrives som Simeones drømmetransfer, og det hævdes, at den 26-årige spiller er ivrig efter muligheden for at slutte sig til Atlético Madrid til sommer. 

At få en aftale på plads om de personlige betingelser skulle ikke være et problem, og der har allerede været samtaler mellem Atlético og Romeros repræsentanter. Den primære forhindring er dog at overbevise Spurs om at lade Romero forlade klubben.

Romero anses som urørlig af bestyrelsesformand i Tottenham, Daniel Levy, og det er forventet, at forsvarsspilleren kan koste op mod 600 millioner kroner. Tidligere meldinger har ellers vurderet hans værdi til at være nærmere de 900 millioner kroner.

En vigtig faktor i Romeros fremtid er hans kontrakt, der kun har to år tilbage. Dette betyder, at sommeren 2025 er den sidste mulighed for at sælge ham, før hans værdi begynder at falde. Indtil videre har der ikke været tegn på en forlængelse af kontrakten.

Atlético Madrid forbereder en seriøs indsats for at sikre sig Romero i sommerens transfervindue og håber, at Spurs’ udfordringer på banen – de er aktuelt nummer 14 i Premier League – kan arbejde til deres fordel.

Det forlyder desuden, at Alexander Isak til sommer kan indgå i en gigantisk handel.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce