Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-træner fyret i pausen – skabte kaos i kulissen

Af Emil Plovgaard
18.04.2025 Kl. 12:15

Op til Europa League-kampen mod Eintracht Frankfurt torsdag aften, var der megen snak om, at Ange Postecoglou ville blive fyret af Tottenham, såfremt klubben røg ud af turneringen.

Annonce

I stedet gik Spurs videre efter en perfekt aften i det tyske, og det ser således ud til, at den australske manager kan fortsætte i sin stilling noget tid endnu.

Helt så heldig var daværende Tottenham-manager Martin Jol ikke tilbage i 2007.

Hollænderen blev nemlig fyret efter et nederlag på 2-1 til Getafe i Europa League tilbage i oktober 2007.

Men dengang var der rygter om, at fyringen fandt sted i selve pausen, skriver Talksport.

Det var også noget som Jermaine Jenas, som blev hentet til Tottenham af netop Jol, kunne erindre i et interview i 2015.

– Jeg kan huske, at jeg talte med ham før kampen, fordi jeg bar rundt på en skade, og hans ansigt var helt blankt, som om han så lige gennem mig. I ugerne op til det kunne man mærke, at noget havde forandret sig.

– Det blev lækket i aviserne, at Spurs var i forhandlinger med Juande Ramos. Vi havde set det komme, han havde åbenlyst set den komme, så det var umuligt at ignorere. Som spillere fortsatte vi med at koncentrere os om vores jobs – og vi syntes alle godt om Martin – men der var ingen tvivl om, at det var distraherende, fortalte Jenas dengang.

Kaos i omklædningsrummet hos Tottenham

Darren Bent fortalte om det samme i et interview med Talksport i 2023.

– Ja i pausen under kampen, hvor jeg var hos Tottenham. Jeg kan ikke huske hvilken kamp, det var. Martin Jol blev fyret under kampen.

– Han stod på sidelinjen med et vist ansigt. Vi kommer ind til pause, og der er kaos, så jeg spørger Ledley (King, red.) hvad der sker.

– Han fortalte mig, at træneren var blevet fyret. Ved du, hvad der er skørt, nu hvor jeg tænker over det? Hans pep-talk før kampen var meget afdæmpet. Han sagde bare: ‘Gå ud og spil, gutter’, fortalte Bent.

To dage senere blev afløseren fundet, og ganske som angivet i aviserne, faldt valget på Juande Ramos.

Læs flere nyheder om Tottenham her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce