Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tragisk dødsfald: Tidligere Bayern-spiller mister livet efter kamp

Af Emil Plovgaard
20.03.2025 Kl. 17:21

Den tidligere Bayern München-spiller Guo Jiaxuan er død efter en tragisk ulykke i en træningskamp.

Annonce

Det oplyser Bayern München ifølge London Evening Standard.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Aftalen er på plads – nu forlader han Liverpool

Den 18-årige forsvarsspiller fik et knæ i hovedet i forbindelse med en træningskamp mod spanske RC Alcobendas i februar.

Træningslejren var organiseret af fodboldforbundet i Beijing, og det var altså her, at Guo Jiaxuan fik en hjerneblødning.

Læger i Madrid erklærede efterfølgende spilleren hjernedød ifølge spillerens egen bror.

Efterfølgende blev Guo transporteret tilbage til Kina og indlagt på Tiantan Hospital i Beijing. Her formåede lægerne at opretholde hans vitale funktioner i over en måned, men han døde desværre den 19. marts, dagen før sin 19-års fødselsdag.

Hans seneste klub Beijing Guoan meldte ud om nyheden.

– Vi har mistet et barn, som elskede fodbold. Må Jiaxuan hvile i fred.

– Klubben vil gøre det nødvendige for at håndtere konsekvenser og tilbyde den nødvendige hjælp og støtte til Guo Jiaxuans familie, skriver Beijing-klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Bayern München har også reageret på dødsfaldet.

– Bayern München er bedrøvet over Guo Jiaxuans død.

– Klubbens tanker er med spillerens familie og venner, skriver den tyske storklub.

Guo Jiaxuan begyndte sin karriere som 13-årig i Beijing Guoan og repræsenterede Kinas U17-landshold. I 2023 deltog han i Bayern Münchens “World Squad”-projekt, der giver unge talenter fra hele verden mulighed for at træne med klubben.

Ifølge Nettavisen har Guos familie kritiseret Beijings fodboldforbund for manglende information om ulykken og kræver yderligere detaljer om hændelsen og den efterfølgende medicinske behandling.

Denne tragiske hændelse har rystet fodboldverdenen og mindet os om de risici, der er forbundet med sporten.

Vores tanker går til Guo Jiaxuans familie, venner og holdkammerater.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce