Transferkamp: United og Chelsea jagter den samme keeper
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Manchester United og Chelsea er tilsyneladende på jagt efter den samme spiller.
En spiller, der er at finde i den tyske Bundesliga, hvor han tørner ud for Borussia Dortmund.
Det drejer sig om schweiziske Gregor Kobel.
Den 27-årige keeper er fast mand i Dortmund, hvor han i en periode har gjort det rigtig godt. Det har altså angiveligt fået både Manchester United og Chelsea til at øjne ham.
The Mirror kan dog fortælle, at et skifte er mest sandsynligt i sommerens transfervindue.
At Chelsea er på jagt efter en ny målmand, er især dårligt nyt for Filip Jörgensen, Chelseas danske reservekeeper, der nok havde håbet, at det var hans vej, man ville se, hvis man blev utilfreds med Robert Sanchez, det nuværende førstevalg på Stamford Bridge.
Hos Manchester United må det forventes, at Gregor Kobel er udset som en yderst kompetent konkurrent til André Onana.
Gregor Kobel har spillet i Dortmund siden 2021, hvor klubben hentede ham hos Bundesliga-konkurrenterne fra Stuttgart.
Hans kontrakt med Dortmund løber frem til sommeren 2028.
Læs også: Ekspert slår fast: Dette hold er Champions League-favorit
Manchester United skal i aktion igen lørdag, når Crystal Palace gæster Old Trafford. Chelsea må vente til mandag, når de får besøg af naboerne fra West Ham.