Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferrekord: Manchester United tæt på ny aftale

Af Emil Plovgaard
27.12.2024 Kl. 22:54

Manchester United er klar til at sælge Marcus Rashford, efter at den 27-årige offensivspiller meldte ud, at han var klar på en frisk udfordring.

Dermed ligger hans fremtid formentlig et andet sted end barndomsklubben, og han kan lande et skifte til en anden klub inden det kommende transfervindue smækker i den 3. februar.

LÆS OGSÅ: – Seks spillere skifter til Manchester United

Samtidig er klubbens nye cheftræner, Ruben Amorim, opsat på at beholde så mange medlemmer af truppen.

Den nye cheftræner hos Manchester United, Ruben Amorim, lægger blandt andet pres på ledelsen i forhold til at sikre, at Harry Maguire bliver i klubben.

Sådan lyder en ny melding nu fra den anerkendte journalist Dean Jones.

Maguire kunne ikke overbevise klubbens daværende manager, Erik ten Hag, om, at han skulle have tillid, og han blev derfor frataget anførerbindet og sat til salg under hollænderens periode i klubben.

Amorim vil dog gerne beholde Maguire, og han presser på, så beslutningstagerne i klubben aktiverer Maguires option i kontrakt, der vil gøre aftalen gældende frem til sommeren 2026.

Den engelske landsholdsspiller er på vej ind i de sidste seks måneder af sin kontrakt, og derfor kan man fjerne al tvivl om hans kortsigtede fremtid, ved at aktivere optionen.

Maguire fik sin tredje Premier League-kamp fra start under Amorims ledelse i 2-0-nederlaget til Wolves på Boxing Day.

Amorim ønsker, at anliggendet er løst inden den 1. januar, hvor Maguire kan forhandle med klubber uden for Premier League om en forhåndsaftale.

Maguire blev den dyreste forsvarsspiller i verden, da han i august 2019 skiftede fra Leicester til Manchester United for 720 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Højlund eksploderer: Afskyeligt!

Det ville dermed være ringe forretning, hvis klubben lader ham gå kvit og frit.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce