Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre Chelsea-stjerner har fjernet Enzo Fernandez på Instagram

Af Emil Plovgaard
17.07.2024 Kl. 16:06

Enzo Fernandez er havnet i modvind.

Efter triumfen i Copa Ámerica-slutrunden, besluttede den argentinske landsholdsstjerne sig for at smide en video op på sine sociale medier.

Det er en video med en sang, der efterfølgende har vakt stor harme og også har fået Frankrig til at lægge sag an mod Argentina.

Videoen har ligeledes skabt uro hos Chelsea, og nu er det kommet frem, at tre af klubbens spillere har valgt at fjerne Enzo Fernandez som en af de profiler, de følger på det sociale medie Instagram. Det skriver avisen Daily Mail.

Det drejer sig om Wesley Fofana, Axel Disasi og Malo Gusto. Førstnævnte har desuden reageret offentligt på Fernandez’ video.

Premier League-klubben råder over et stort fransk kontingent. Malo Gusto, Lesley Ugochukwu, Christopher Nkunku, Wesley Fofana, Axel Disasi og Benoit Badiashile er bare nogle af de spillere på lønningslisten med fransk statsborgerskab.

Den racistiske sang daterer tilbage til VM-slutrunden i 2022, hvor Argentina slog Frankrig i finalen.

Faktaboks

Sangen i sin helhed:

– Hør her. Spred ordet.

– De spiller i Frankrig, men de er alle fra Angola.

– Hvor rart er det! De løber vildt.

– De er cometravas (folk, der har sex med transpersoner, red.) ligesom f***ing Mbappé.

– Deres mødre er nigerianere, og deres fædre er camerounere.

– Men på deres pas står der, at de er franske.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce