Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre danskere roses af Portugals landstræner

Af Alexander Walther Petersen
20.03.2025 Kl. 11:35

Der er hele tre danskere, der høster stor ros af Portugals landstræner, Roberto Martinez, forud for aftenens kvartfinale i Nations League mellem Danmark og Portugal.

Danmark mangler flere profiler til aftenens første kvartfinale mod Portugal, men selvom Pierre Emile Højbjerg og Andreas Christensen blandt andre mangler, er der fortsat danskere i truppen, der kan gøre en forskel.

LÆS OGSÅ: Vild udmelding om Cristiano Ronaldo

Sådan lyder det fra Portugal-bossen i form af Roberto Martinez.

– Det sker i fodbold (spillere bliver skadet, red.). Der er altid spillere, der vil mangle. Men når du ser på erstatningerne.., indleder den belgiske landstræner ifølge Tipsbladet og supplerer: 

– Når man ser på talenter som Gustav Isaksen, Mika Biereth, Conrad Harder. Så er de alle fantastiske spillere og er klar til at vise den lysende fremtid, som dansk fodbold har. Så der er spillere, der er ude (af torsdagens kamp, red.), men der er også spillere på vej.

LÆS OGSÅ: Portugals landstræner skamroser Parken

Roberto Martinez mener desuden, at Danmark har imponereret med at udklække et væld af store spillere gennem tiden. Det overgår dog ikke Portugal, siger den 51-årige spanier.

– Jeg taler altid om portugisiske spillere, og at måden, vi udvikler spillere på, er utrolig i en befolkning på 10 millioner. Og den næstbedste nation til at udvikle spillere er Danmark. Den bedste måde at se dette på er at se på forholdet mellem antallet af minutter i Champions League og befolkningen. Der er Portugal bedst, Danmark er næstbedst.

Danmark krydser klinger med Portugal klokken 20.45 i aften i Parken på Østerbro, når den første Nations League-kvartfinale bliver spillet. Følg opgøret på TV2 med optakt fra klokken 20.00.

Her kan du læse et bud på, hvordan Danmarks startopstilling kan se ud.

Estádio José Alvalade i Lissabon danner rammen om returopgøret på søndag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce