Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre nye tiltag træder i kraft i Premier League

Af Emil Plovgaard
11.10.2024 Kl. 19:52

Fra den kommende sæson er der nye tiltag på bordet fra Premier League.

Det skriver Daily Mail.

Læs også: Christian Eriksen meldes tæt på chokskifte

Avisen beretter, at der vil ske ændringer i forhold til, hvordan tv-kampene løber af stablen.

Ligaen forsøger at få mere dybdegående interviews undervejs i kampene.

Samtlige 20 nuværende klubber i Englands bedste række har fået tilsendt materialet, der i alt vedrører tre nye tiltag.

Først og fremmest vil der ske interviews under kampene, der som oftest vil foregå med en netop udskiftet spiller.

Interviewene skal være af positiv karakter og skal omhandle kampbilledet og intet andet. Det var de to Manchester-klubber, Newcastle og Arsenal, der kom på den idé, lyder det.

Der er også planer for kontrolleret filmning i holdenes omklædningsrum. Igen skal der være en positiv mening med det hele.

Slutteligt er der pause-interviews, hvor en spiller eller træner vil blive interviewet, når de forlader banen ved pausefløjt. Her vil der blive stillet maksimalt tre spørgsmål – og igen skal det være positivt.

Læs også: Engelsk landsholdsspiller forlader sin klub

Dermed forsøger Premier League igen at tage ved lære af de amerikanske sportsgren, hvor disse tiltag længe har været taget i brug.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce