Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre Premier League-giganter vil kapre Toney-handel

Af Emil Plovgaard
30.08.2024 Kl. 10:26

Ivan Toney er efter sigende på vej til Saudi-Arabien, hvor Al-Ahli skulle stå klar med en særdeles lukrativ kontrakt.

Kontrakten af tre års varighed vil angiveligt indbringe mere end 150 millioner kroner om året for den engelske landsholdsspiller.

Læs også: United afviste to spillere inden Ugarte

Al-Ahli er dog også på vej til at sikre sig Victor Osimhen, og spørgsmålet er, om to så store angribere skifter til den samme klub?

Selv for en Premier League-klub kan det synes som noget af et overkill.

Ifølge Manchester Evening News står Manchester United og Chelsea klar til at hente Toney inden fredagens deadline. Mediet Football Insider beretter desuden, at Arsenal også forsøger at gøre sig til for englænderen mod slutningen af transfervinduet.

Manchester United har været kædet sammen med en lang række angribere denne sommer, og det endte med, at klubben hentede Joshua Zirkzee i Bologna tidligere i løbet af transfervinduet.

Indtil videre har Brentford krævet omkring 443 millioner kroner for at sælge Toney, som har været vraget til Brentfords første kampe denne sæson.

Hvad prisen for Toney ender med at blive, er der ikke nogen meldinger om. 

Det synes dog sikkert, at han er væk, inden transfervinduet slutter.

Al-Ahli kan dog handle frem til den 2. september, og et køb af Toney kan udelukke, at Victor Osimhen tager turen derned. 

Toney har kun ét år tilbage af sin kontrakt med Brentford, hvor han har spillet 141 kampe med 72 scoringer til følge. 

Læs også: Arsenal er favoritter til at hente Chelsea-stjerne

Han måtte ikke spille fra maj 2023 til januar 2024 som følge af brud på bettingreglerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce