Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre Premier League-mål i Argentinas storsejr

Af Mikkel Wittorff Hollmann
26.03.2025 Kl. 09:26

Selvom der er langt fra England til Buenos Aires, spillede Premier League en stor rolle, da Argentina natten til onsdag mødte Brasilien i VM-kvalifikationen.

Annonce

For kampen, der endte 4-1 til hjemmeholdet, bar præg af Premier League-spillernes målfarlighed.

Tre af de fem scoringer, der blev lavet i opgøret, blev således sat ind af spillere, der har deres daglige gang i Premier League.

Det var godt nok Atlético Madrids Julian Alvarez, der sendte Argentina i front. Siden fulgte dog en scoring af Chelseas Enzo Fernandez, inden Wolverhamptons Matheus Cunha reducerede føringen.

Herefter svarede Argentina igen ved Liverpools Alexis Mac Allister. Til slut var det Giuliano Simeone, der slog Argentinas storsejr fast.

I Argentinas centrale forsvar spillede Tottenham Hotspurs Cristian Romero hele kampen. Han kan dog være på vej væk fra Spurs, for der er interesse for stopperen fra La Liga.

Argentina er sikret en plads ved det forestående VM. Brasilien kan dog stadig nå at glippe kvalificeringen. Det ser dog ud til, at Brasilien, der lige nu er nummer fire i gruppen, formår at kvalificere sig til den forestående VM-slutrunde.

VM i 2026 afholdes i USA, Mexico og Canada.

Den næste kamp, der venter for Brasilien, er et møde med Ecuador. Herefter er det Paraguay, som Brasilien skal forsøge at besejre.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce