Tre ting taler imod Liverpool-mesterskab
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Jan Mølby har peget på tre ting, der taler imod, at Liverpool vinder Premier League denne sæson.
Lige nu er The Reds på førstepladsen i Premier League, og Arne Slots mandskab er kommet forrygende fra start.
Der er i skrivende stund fire point ned til Chelsea på andenpladsen. Merseyside-klubben har dog spillet en kamp færre end Enzo Marescas tropper. Forspringet kan udbygges til syv point med en sejr i den udskudte kamp mod Everton.
Ganske naturligt er The Reds også storfavorit til at vinde ligaen denne sæson. Alligevel blev Jan Mølby bedt om at pege på tre ting, der taler imod det.
I studiet hos Viaplay lørdag eftermiddag satte han ord på, hvad der kan holde klubben fra et nyt mesterskab.
Kontraktforhandlinger
Der er gang i forhandlinger med nøglespillere som Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold. Det kan potentielt skabe uro i klubben.
Svære udekampe
Der venter udekampe mod Manchester City, Aston Villa, Chelsea og ligaens bedste hjemmehold, Brentford, i anden halvdel af sæsonen.
Går dybt i alle turneringer
Potentielt kan det blive en ulempe for Arne Slots mandskab at komme langt i flere turneringer. Lige nu topper klubben også tabellen i Champions League. Det giver en fordelagtig lodtrækning efter ligafasen. Derudover er de stadig med i Carabao Cuppen og FA Cuppen.
Læs også: – Storklub skal ansætte Thomas Frank