Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tredje bud på Matt O’Riley afvist

Af Emil Plovgaard
27.07.2024 Kl. 17:36

Det tredje bud fra Atalanta på Matt O’Riley er efter sigende blevet afvist.

Det skriver Gianluca di Marzio, som er reporter på italienske Sky Sport.

Læs også: Manchester United overvejer to Eriksen-muligheder

Det seneste bud på Celtic-stjernen lød på 127 millioner kroner, men det var ikke nok til at sende ham til Bergamo.

O’Riley anses som en passende afløser for hollandske Teun Koopmeiners, der på rygtebasis sendes til Juventus.

Forhåbningerne om at hente O’Riley har dog gang på gang lidt et svært knæk. Det vides endnu ikke, om klubben vil tilbage med et nyt, forbedret bud.

Liverpool-legenden John Barnes, mener, at O’Riley ville være et godt køb for The Reds.

– Liverpool har Szoboszlai og MacAllister, som er midtbanespiller, og hvis Bajcetic bruges som 6’er, vil han (O’Riley, red.) så tage over fra disse to?

– Jeg tvivler på det, men når man taler om at have en god trup, kunne han sagtens være en spiller, der kunne komme ind og supplere den trup, vi i forvejen har.

– Jeg ved ikke, om han ville komme ind og blive en midtbanespiller, der ville starte inde, men jeg hilser en signing af ham velkommen. Hvis vi kan få en god spiller med den kvalitet til en retfærdig pris, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle gøre det, lød det forleden fra Barnes ifølge Daily Record.

Danskeren scorede 18 mål og leverede yderligere 13 oplæg i 37 kampe på tværs af samtlige turneringer for Celtic i den forgangne sæson.

Også Juventus og AS Roma samt et hav af Premier League-klubber kædes sammen med Matt O’Riley.

Læs også: Here We Go: Jørgensen skifter til Chelsea

Atalanta har indtil videre hentet Nicolò Zaniolo fra Galatasaray og Ben Godfrey fra Everton.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce