Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tredje signing? Bayern har budt på Tottenham-stjerne

Af Emil Plovgaard
24.05.2024 Kl. 16:50

Bayern München er særdeles ikke fremmed udi at hente spillere fra Tottenham.

Det har klubben fra det sydlige Tyskland gjort to gange det seneste år, hvor man har hentet Eric Dier og Harry Kane.

Nu forlyder det, at Bayern München, der er på vej til at ansætte Vincent Kompany som klubbens nye manager, igen vil gå på rov hos Tottenham. 

Det brasilianske medie Trivela kan nemlig fortælle, at Bayern München har budt på Emerson Royal.

Han har ligeledes en mulighed for at skifte til Saudi-Arabien denne sommer, lyder det.

Sydamerikaneren vil dog efter sigende foretrække at blive i Europa, og han vil prioritere sit mentale helbred før penge, hedder det sig.

Ange Postecoglou har tidligere bedyret, at der kommer til at ske drastiske ændringer hos Tottenham i løbet af sommerens transfervindue.

– Der er brug for forandring. Forandringer skal ske.

– Man kan ikke forvente at ændre kurs, og at de samme spillere vil være med på den galej. Det kommer ikke til at ske. Vi har haft to transfervinduer, og der har været udvikling hos nogle spillere, men der er stadig lang vej endnu.

– Det er umuligt at sige, at man forventer, at der kommer til at ske drastiske ændringer, og så alligevel forvente, at alle spillere vil være med på rejsen, har Postecoglou tidligere fortalt til London Evening Standard.

Bryan Gil, Giovani lo Celso, Troy Parrott, Joe Rodon, Pierre-Emile Højbjerg, Richarlison, Tanguy Ndombélé, Sergio Reguilón, Japhet Tanganga, Manor Solomon, Djed Spence og Yves Bissouma er blevet rygtet væk fra Tottenham forud for det kommende transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce