Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tredje signing? Manchester United forhandler om Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
23.07.2024 Kl. 18:00

Manchester United har hidtil kunnet præsentere to signings i form af Joshua Zirkzee og Leny Yoro.

Nu forlyder det, at De Røde Djævle langt fra er færdige med at handle i løbet af denne sommer.

Læs også: 266 millioner: Manchester United lurer på brasilianer

Således kan The Athletic berette, at klubben internt vender og drejer muligheden for at hente Brentfords Ivan Toney denne sommer, og at der skulle være forhandlinger på ledelsesgangene.

En handel kan efter sigende lade sig gøre for omtrent 444 millioner kroner, idet den engelske landsholdsangriber er inde i det sidste år af sin kontrakt med Thomas Franks mandskab.

Hans prisskilt er desuden også faldet som følge af bettingskandalen, der holdt ham ude af store dele af 2023, hedder det sig.

Angriberen har offentligt luftet muligheden for at forlade Brentford inden længe, da han selv er på jagt efter større udfordringer og også vil kæmpe med om trofæer.

Skulle et skifte blive en realitet, vil Toney blive en del af en i forvejen spændstig offensiv, der i forvejen består af Rasmus Højlund og Zirkzee.

Thomas Frank har for nylig udtalt sig om den voldsomme interesse for Toney, hvor det lød således:

– Man ved aldrig. Han er Brentford-spiller, og jeg ville elske, at han blev her. Det vil give mig en meget positiv udfordring.

– Men jeg har endnu ikke mødt en træner, der ikke ønsker at have så gode spillere til rådighed som muligt.

– Lige nu er Ivan en Brentford-spiller. Jeg ved, han er en Brentford-spiller. Jeg ved, at han nyder sin fortjente tid væk fra banen efter sin tid med England.

Læs også: Romano bekræfter: Manchester United i kontakt med PSG

– Jeg ville være mere end glad, hvis han blev hos os. Han er en født målscorer, og det er godt at have en som ham på holdet, så hvis man køber ham, skal det være dyrt, lød det forleden fra Thomas Frank.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce