Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tredobling af lønnen: United giver stjerne kontrakt til 2030

Af Emil Plovgaard
04.01.2025 Kl. 16:31
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Amad Diallo er tæt på en forlængelse med Manchester United.

Fredag var det Harry Maguire, der fik forlænget sin kontrakt hos De Røde Djævle.

VIND FLOTTE PRÆMIER: DELTAG I PL-MANAGERSPILLET

Og klubbens cheftræner, Rúben Amorim, kunne fredag fortælle, at der også bliver knoklet på en aftale med Diallo.

– Ruben Amorim bekræfter en historie fra december angående Amad Diallo, der skulle være tæt på en ny aftale med Manchester United.

– “Ja, vi er tæt på. Vi arbejder på sagen”, sagde Amorim fredag ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Hans nuværende aftale gælder kun frem til sommeren 2025, selvom United dog råder over en option, der automatisk kan forlænge hans kontrakt med 12 måneder.

LÆS OGSÅ: Amorim sender advarsel til Liverpool inden brag

Fremover har den 22-årige offensivspiller dog papir på klubben frem til 2030, skriver den engelske tabloidavis The Sun, der også melder en tredobling i lønnen.

Han vil således gå fra 30.000 til 90.000 pund om ugen fremover.

Derudover vil der med stor sandsynlighed også være et års option i aftalen, som kan aktiveres af United.

Siden årsskiftet har klubber uden for Premier League kunnet indgå i forhandlinger med Diallo, da han er gået ind i de sidste seks måneder af sin kontakt.

– Jeg er glad for at være her.

– Jeg er glad for at spille for denne klub, og jeg ønsker at være her i lang, lang, lang tid for at skabe historie med klubben, lød det i november fra Diallo.

Han skiftede til Manchester United i begyndelsen af 2021, hvor han blev hentet i italienske Atalanta for små 160 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Kæmpe afsløring: Derfor er Rashford smidt på porten

I denne sæson er det blevet til 17 kampe i Premier League med to mål og seks oplæg til følge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce