Trist melding om Daniel Agger
Daniel Agger nød stor succes på fodboldbanen, hvor han i sin tid som professionel blandt andet tørnede ud for Liverpool.
Efter karrieren har han forsøgt sig med egne virksomheder.
LÆS OGSÅ: Rashford tæt på skifte til United-rival
Efter en konkurs i 2022 blev tatovørplatformen Tattoodo relanceret. Det har dog ikke sat en stopper for de økonomiske problemer.
B.T. skriver, at der i regnskabsåret 2023/24 var et underskud på 13,8 millioner kroner hos Tattoodo. Det følger ovenpå et regnskabsår, hvor underskuddet lød på 14,5 millioner kroner.
Desuden rejses der tvivl om selskabets videre fremtid.
– Der kan rejses betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften, fremgår det af regnskabet ifølge B.T.
På trods af, at virksomheden leverer underskud, har Tattoodo ikke kastet håndklædet i ringen.
I det kommende regnskab er der tilsagn om, at investorerne smider 2,8 millioner kroner mere i puljen, efter at de i forvejen har skudt 11,2 millioner kroner ind i virksomheden i form af gældsbreve.
Såfremt det er et behov, er investorerne desuden villige til at skyde yderligere kapital ind i virksomheden, som Daniel Agger ejer mere end halvdelen af.
Arrtiklen fortsætter under billedet …
Tidligere har virksomheden også benyttet sig af crowdfunding, hvor det er mennesker i flok, der går sammen om en donation.
– Passionen for tatoveringen løber dybt i mine årer, og det er derfor, at jeg var med til at stifte Tattoodo. Nu inviterer jeg dig til at tilslutte dig som medejer. Vi lancerer en crowdfunding-kampagne i næste måned og lige nu giver vi vores community førsteret til at komme med om bord, lød det fra Daniel Agger i et opslag på Instagram i oktober 2023.
Tattoodo beskrives som en digital platform inden for tatoveringsbranchen. Det er virksomhedens formål, at artister og kunder kan finde hinanden gennem platformen.
Daniel Agger begyndte sin professionelle karriere i Brøndby, hvor han spillede på klubbens førstehold i perioden fra 2004 til 2006. Herefter gik turen til Liverpool, hvor han spillede i otte år, indtil han vendte tilbage til Drengene fra Vestegnen.