Trist melding om Neymar
Neymar har sådan set fået en ganske fin start i barndomsklubben Santos, hvor stjernen er vendt tilbage for en stund.
Nu er han så rendt ind i en ny skade, der holdte ham ude af det seneste opgør i den bedste brasilianske række. Det reagerer Neymar nu på i et opslag på sin egen Instragram.
Her lyder det blandt andet, at han ikke følte sig klar til at spille mod Corinthians.
– Jeg ville så gerne have været på banen for at hjælpe mine holdkammerater på enhver tænkelig måde. Men jeg følte et ubehag torsdag, der forhindrede mig i at spille, skriver Neymar på sin Instagram.
LÆS OGSÅ: VILDT: Storklubber kæmper om spansk stjernespiller
Neymar er desuden blevet udtaget til Brasiliens foreløbige landsholdstrup, som har to kampe i vente senere på måneden.
Den brasilianske kultspiller har ikke optrådt i nationaltrikoen siden oktober 2023, hvor han pådrog sig en alvorlig skade mod Uruguay, som endte med at holde Neymar ude i lang tid efterfølgende.
Længerevarende skader har desværre været overskriften for teknikerens karriere de seneste mange sæsoner. Da han var på på kontrakt i halvandet år med saudiarabiske Al-Hilal blev det således også kun til lidt over en håndfuld kampe.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen tager bladet fra munden
Men nu kan verdensstjernen se frem til at spille for Brasilien, når de støder sammen med Colombia på hjemmebane og VM-vinderne fra Argentina på udebane i slutningen af marts måned.
Hvis han altså er skaden kvit til den tid.