Trist melding om Philip Billing
Philip Billing skiftede til Napoli fra Bournemouth i vinterens transfervindue.
Skiftet kom bag på flere, fordi det opstod nærmest ud af det blå, men også fordi danskeren nærmest ikke havde været i aktion for The Cherries i Premier League indtil skiftet, hvor det blot var blevet til 176 minutters fodbold.
LÆS OGSÅ: Højlund var ikke i top-3: Tidligere United-træner afslører sandheden
Heller ikke i det sydlige Italien er danskeren ligefrem blevet forsynet med minutter i benene.
Danskeren har endnu ikke spillet en kamp i Serie A for Napoli, og det er der en helt særlig årsag til, skriver Corriere del Mezzogiorno.
Herfra lyder det, at Philip Billing endnu ikke er faldet til i det sydlige Italien, og at han heller ikke er faldet til i klubben, og som en naturlig konsekvens heraf ‘kan han ikke risikeres’ som spiller fra start hos Il Partenopei, lyder den triste melding.
Avisen mener at vide, at den 28-årige dansker endnu ikke er klar til at spille i Serie A, og da Napoli samtidig befinder sig i et neglebidende ræs om mesterskabet, ønsker klubben ikke at tage en risiko med en spiller, der muligvis ikke er klar til opgaven.
Philip Billing blev udlejet til Napoli fra Bournemouth den 11. januar i år, og klubben fra det sydlige Italien kan købe danskeren fri af kontrakten med Premier League-klubben for 81 millioner kroner.