Trods fiasko: Denne Liverpool-spiller får massiv ros
Det endte med et meget overraskende resultat, da Liverpool søndag mødte Plymouth Argyle i FA Cuppen.
Her var det således det upåagtede Championship-mandskab, der løb med sejren. 1-0 lød resultatet efter en straffesparksscoring af Ryan Hardie.
Nederlaget har betydet, at flere af Liverpools spillere og også holdets cheftræner Arne Slot har fået hård kritik.
Men én af The Reds’ spillere får stor ros på bagkant af opgøret. En ros, der kommer fra mediet Goal.
For her mener man, at Wataru Endo, der startede i Liverpools centrale forsvar, leverede en rigtig god præstation.
– En seniorspiller, der ledte med sit eksempel. Dominerede i luften og er altid villig til at gå ind i en tackling.
– Den eneste Liverpool-spiller, der kom afsted med noget kredit, lyder det fra Goal.
32-årige Wataru Endo kom til Liverpool fra VfB Stuttgart i 2023. Han er i denne sæson noteret for 10 optrædender i Premier League, mens det er blevet til fire kampe i Champions League.
Den japanske stopper har kontrakt på Anfield frem til sommeren 2027.
Læs også: Arne Slot sammenligner Plymouth med Manchester United
Liverpool skal i aktion igen på onsdag. Her er det lokalrivalerne fra Everton, der er modstanderen, når de to hold mødes på Goodison Park.