Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods spekulationer: Manchester United klar til at indgå stor aftale

Af Alexander Walther Petersen
15.01.2025 Kl. 10:55
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Manchester United med Ruben Amorim i spidsen skal i den grad have ryddet op i spillertruppen, som Erik ten Hag har efterladt.

Der er dog også spillere, klubben for enhver pris gerne vil holde på. Nu er der nyt i sagen om én af dem ifølge Football Insider.

Manchester United har efterhånden indrømmet, at Marcus Rashford ikke har en fremtid i klubben. Den 27-årige englænder, der aldrig har spillet for andre klubber end barndomsklubben, er på vej til andre europæiske himmelstrøg.

En anden af de unge englændere, som klubben selv har gravet op fra de talentfulde ungdomsrækker, er United-profilen Kobbie Mainoo. Den blot 19-årige midtbanespiller har været fremragende for The Red Devils i indeværende sæson, men han er angiveligt ikke tilfreds med kontraktsituationen og hierarkiet i Manchester-truppen.

LÆS OGSÅ: Rashford stiller stram deadline: Hent mig nu eller aldrig

Selvom englænderens kontrakt først står til at udløbe i sommeren 2027, kan manglen på en ny kontrakt få fatale konsekvenser. Meldingerne om Kobbie Mainoos kontraktsituation har nået hele vejen til Stamford Bridge, hvor Chelsea skulle være blandt topbejlerne til at hente ham.

Det vil dog sende nogle forkerte signaler til omverdenen, endog det er vigtigt for United at få solgt ud af egenudviklede spillere, så Amorim får mulighed for at agere på transfermarkedet.

Skal man tro Stefan Borson, der er finansiel rådgiver for Manchester City, er der slet ingen grund til bekymring. Manchester United skal nok forlænge med den nyslåede engelske landsholdsspiller, lyder det nu ifølge Football Insiders informationer.

– Jeg tror ikke på, at Mainoo skifter til en anden klub fra Premier League. Det vil i den grad sende det forkerte signal, hvis han skiftede til Chelsea, City eller et helt tredje hold.

– De skal nok forlænge med ham og forbedre kontrakten. Det handler bare om, at der kommer en pris på bordet. Filosofien i klubben er endvidere, at ingen er over klubben, så de skal nok kunne nå til enighed, siger Stefan Borson.

Amorim garanterer ikke noget

Kobbie Mainoo kan i teorien stadigvæk blive et salgsemne, også selvom United gerne vil beholde profilen på Old Trafford. Situationen har deres portugisiske cheftræner forholdt sig til for ganske nyligt.

– Jeg elsker virkelig mine spillere. Jeg vil gerne beholde dem, særligt de talentfulde.

– Det er et svært øjeblik, og jeg er virkelig glad for Kobbie. Han forbedrer sig, forklarede Amorim.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce