Trøjeproblemer: Manchester City er blevet sagsøgt
Manchester City er blevet sagsøgt.
Det er det store engelske tøjbrand Superdry, som vil hive de forsvarende engelske mestre i retten for brud på rettigheder.
Det gør de, fordi de mener, at Manchester City anvender et logo, der minder for meget om deres.
Det melder den engelske avis, Daily Telegraph.
I 2022 indgik Manchester City en aftale med det japanske ølbrand, Asahi, og i sommer udvidede man samarbejdet.
Her er blev ‘Asahi Super Dry 0,0%’, som er en alkoholfri øl, annonceret og ville figurere på klubbens træningstøj.
På Manchester Citys træningssæt står der ‘Super “Dry” Asahi 0,0%’, og Superdry mener, at forskellen mellem Super “Dry” og Superdry er så lille, at den almindelige forbruger ikke ville kunne se forskel.
Ifølge Daily Telegraph blev Manchester City sagsøgt af Superdry den 15. december.
Modefirmaet kræver, at Manchester City skal trække det tilbage og ikke må anvende det på deres tøj.
Det er Superdry, der har varemærket, og derfor mener de, at man er i den gode ret til at sagsøge Manchester City for brud på varemærke.
I forbindelse med deres søgsmål vil Superdry kræve en større sum af Manchester City, men det meldes ikke, hvor meget de sagsøger dem på.
Superdry blev stiftet tilbage i 2003 og har gennem årene omsat for adskillige milliarder kroner, men i de seneste år er deres omsætning faldet markant.
Læs de seneste nyheder om Manchester City her.