Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troværdig journalist bekræfter: De forlader United

Af Alexander Walther Petersen
15.04.2025 Kl. 12:23

Manchester United skal have ryddet op i truppen denne sommer.

Annonce

Nu er storklubben klar til at give to spillere sparket. Det meddeler den normalt velinformerede transferjournalist i form af Fabrizio Romano.

Manchester United forbereder sig på et farvel til to erfarne kræfter, da både målmanden Tom Heaton og forsvarsspilleren Jonny Evans står til at forlade klubben ved kontraktudløb til sommer. Ifølge flere medier figurerer ingen af de to rutinerede spillere i traditionsklubbens fremtidsplaner.

Heaton, der vendte tilbage til Old Trafford i 2021, har primært ageret reservemålmand.

Jonny Evans skrev overraskende under på en kontrakt i sommeren 2023. Herefter har han bidraget med solid rutine i defensiven, men ser nu ud til at skulle finde en ny arbejdsgiver, da alderen har indhentet den nordirske stopper.

Beslutningen markerer et generationsskifte i truppen, hvor manager Rúben Amorim øjensynligt prioriterer yngre kræfter i jagten på at genopbygge Manchester United som en topklub i Europa.

Afskeden med Heaton og Evans åbner potentielt op for nye ansigter i truppen til den kommende sæson, mens også førstemålmanden André Onana kan være på vej væk.

De Røde Djævle skal i aktion torsdag aften i Europa League-regi, hvor franske Lyon besøger Old Trafford i kvartfinale-returopgøret. Det første møde endte i skakmat med 2-2, hvorfor ballet fortsat er åbent.

Samtidigt forlyder det nu, at Manchester United-bossen Rúben Amorim er både ‘naiv’ og fyringstruet.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce