Troværdig kilde bekræfter: Liverpool jagter landsholdsspiller
Premier League-førerholdet fra Liverpool tog et vigtigt stik søndag aften, hvor de slog Manchester City på udebane for første gang i næsten 10 år.
Dermed har Merseyside-klubben nu 11 point ned til Arsenal på andenpladsen i Premier League, der dog har spillet en kamp mindre.
Den hollandske Liverpool-boss Arne Slot har derfor gang i noget af en debutsæson i klubben, der ellers forholdte sig ekstremt passive i vinterens transfervindue.
Men det var der måske en grund til, da meldingerne går på, at The Reds i stedet får travlt til sommer med at forstærke truppen. Her er særligt én forsvarsspiller på blokken.
Det bekræfter Liverpool-journalisten Paul Joyce til det store troværdige medie The Times.
Det drejer sig om 18-årige Jorrel Hato fra den hollandske storklub Ajax.
Den Rotterdam-fødte spiller, der både kan optræde i det centrale forsvar og på venstre dør, er ønsket af Liverpool – og den interesse er nu bekræftet af Paul Joyce.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Leicester svinger øksen – og fyrer trænere
I denne sæson har den hollandske landsholdsspiller spillet stort set alle kampene for Ajax i Eredivisie. Hato har været med i 20 kampe med to scoringer og hele syv assists til følge.
Nu peger pilen på Anfield, der meget vel kan blive den næste destination for stjernespilleren in spe. Planen er klar og åbenlys. Hollænderen skal erstatte en aldrende Andy Robertson på venstrebacken, mens substitutten Kostas Tsimikas’ fremtid ligeledes er meget usikker.
– Der kommer til at ske noget nyt på venstre back, da Andrew Robertson fylder 31 i næste måned, og Kostas Tsimikas er ikke en langsigtet løsning.
LÆS OGSÅ: Darwin Núñez med iskold afvisning af Arne Slot
– Liverpool har undersøgt muligheder som Bournemouths Milos Kerkez og Ajax’ Jorrel Hato blandt andre, siger Joyce til The Times.
Der skulle ikke være noget konkret på bordet endnu, men i denne sæson har Ajax-profilen dog besøgt Anfield.