Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel har udset sig sin første signing hos United

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 18:13

Hos Manchester United er Erik ten Hags position som manager for klubben angiveligt i fare. Det har ført til spekulationer om, at Thomas Tuchel kan overtage jobbet.

Tyskeren afviste i sommer jobbet, lød det tidligere fra transferjournalisten Fabrizio Romano.

Læs også: Bekræfter forhandlinger med Paul Pogba

– De besluttede sig i sommer for at holde fast i Erik ten Hag, men Tuchel var i spil, og Tuchel kan være en kandidat. Tuchel værdsættes.

– Men i øjeblikket diskuterer Manchester United stadig internt. De har endnu ikke taget kontakt til nogen træner, fordi de stadig respekterer og venter på Erik ten Hag, fortalte Romano på sin YouTube-kanal.

Nu forlyder det imidlertid, at Tuchel har udset sig, hvem han kan hente til Old Trafford som sin første signing, skulle han få jobbet.

Mediet El Nacional skriver, at han lurer på FC Barcelonas Ronald Araujo. Det hævdes, at tyskeren allerede har taget kontakt til Araujo. I en samtale har han givet udtryk for en beundring og et ønske om at hente ham.

Derfor vil det ikke komme som nogen overraskelse, at Araujo skulle blive ny United-spiller. Hvis altsåTuchel overtager roret på Old Trafford.

Det er meget muligt, at Ten Hag ikke bliver det eneste store navn, der inden længe vinker farvel til De Røde Djævle.

Læs også: Han er den mest sandsynlige afløser for Ten Hag

Sommersigningen Joshua Zirkzee sættes overraskende nok allerede i forbindelse med et exit væk fra klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce