Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel scorer historisk høj løn som landstræner

Af Morten Jørgensen
16.10.2024 Kl. 12:29

Det er ikke nogen hemmelighed, at man som klubtræner på sportens øverste niveau som regel er bedre betalt end som landstræner. 

Sådan behøver det dog ikke at være i alle tilfælde. Og Thomas Tuchel ser ud til at stikke ud. 

Læs også: Ny landstræner? DBU udsender teaser

For i forbindelse med sin ansættelse hos det engelske fodboldforbund har han scoret en forrygende årsløn. 

Ifølge Daily Mail kommer den 51-årige tysker nemlig til at tjene hele 53,5 millioner kroner om året i sin kontraktperiode. 

Aftalen som engelsk landstræner gælder fra 1. januar 2025 og frem til afslutningen af VM-slutrunden i 2026. 

På halvandet år som engelsk landstræner vil Tuchel altså kunne se frem til at indkassere lige omkring 80 millioner kroner i alt. 

Det er en løn, man som dansk landstræner kun kan drømme om at få. Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Kasper Hjulmand tjente mellem fem og seks millioner kroner årligt. 

Tuchel får også en højere løn end Gareth Southgate gjorde. The Economic Times skriver således, at Southgate tjente omkring 44,5 millioner kroner om året. 

Den løn, som Tuchel får, er tilsvarende den, som Fabio Capello fik som engelsk landstræner. Det gør ham også til den bedst betalte engelske landstræner nogensinde. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce