TV 2 får ny landsholdsekspert
Der bliver skiftet ud på tjansen som landsholdsekspert hos TV 2. Det kan TV 2 selv fortælle, og det sker efter søndagens landskamp.
Den 1. marts blev David Nielsen præsenteret som ny cheftræner i 1. divisionsklubben AC Horsens, og dermed stoppede han som medvært på fodboldprogrammet Tirsdagstrænerne på TV 2.
Han stoppede også øjeblikkeligt som ekspert på Superliga-kampene hos TV 2, men han fik derimod yderligere to jobs som landsholdsekspert.
De to Nations League-kampe mod Portugal bliver det sidste, som David Nielsen kommer til at arbejde med landsholdet i denne omgang.
Søndagens udekamp i Portugal bliver dermed sidste gang med David Nielsen som landsholdsekspert i studiet med Nicklas Bendtner og Mads Junker, hvor Camilla Martin er vært.
– Han er ikke sådan en, man kan erstatte en-til-en. Han er topprofessionel, og han går aldrig halvt ind til noget. Og det er det fede ved David.
– Det har været en udsøgt fornøjelse at arbejde med en holdningsmand, der har så meget på hjerte. Vi kommer til at savne ham, siger TV 2’s fodboldredaktør Carsten Werge.
Læs her hvem der fik Cristiano Ronaldos trøje
Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal tage overtage tjansen som landsholdsekspert efter David Nielsen, som er kommet godt fra start hos AC Horsens.