Tydelig besked til Arne Slot
Det går rigtig, rigtig godt for Arne Slot i Liverpool.
Hollænderen kom til Anfield fra Feyenoord i sommer, og siden har det nærmest bare været én lang succeshistorie.
I hvert fald fører Liverpool Premier League, er videre i Champions League, og i Carabao Cuppen er holdet i finalen.
Søndag vandt The Reds så igen, og denne gang var det Manchester City, der blev sat på plads.
Arne Slots mandskab drog således fra Etihad Stadium med endnu en overbevisende sejr – igen efter en formidabel indsats af Mohamed Salah.
På bagkant er der da også roser til Liverpool fra mediet Goal, der samtidig sender en klar og rosende besked til Arne Slot.
– Kan have få klager over sit holds præstation.
– De var effektive over hele banen, mens de lavede et massivt statement på mestrenes egen hjemmebane, lyder den klare besked fra Goal til Arne Slot.
Med sejren har Liverpool nu hentet 64 point efter 27 kampe. Det er 11 point mere end Arsenal, der indtager rækkens andenplads. The Gunners har dog spillet én kamp færre end holdet fra Anfield.
Læs også: Thomas Gravesen svarer Ronaldo igen
Liverpool skal i aktion igen på onsdag. Her venter Newcastle på Anfield. Kampen bliver en forsmag på den Carabao Cup-finale, de to hold skal spille på Wembley den 16. marts.