Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

U-vending? Alexander-Arnold millimeter fra vild aftale

Af Emil Plovgaard
24.04.2025 Kl. 19:52

Trent Alexander-Arnold har kontraktudløb hos Liverpool ved sæsonens udgang.

Annonce

Forventningen er, at han skifter til Real Madrid på en fri transfer.

Der er dog endnu ikke en aftale på plads, og tidligere torsdag var der forlydender om en sensationel U-vending.

Den meget berusende jubelscene, som han lavede mod Leicester i sidste spillerunde, har tiltrukket sig opmærksomhed – så megen eufori for en klub, som man snart forlader, og hvor klubbens tilhængere er godt rasende på en? 

Der er flere, der har tænkt sit i ugens løb, og i en melding fra lokalavisen Liverpool Echo fremgik det da også, at The Reds ikke har kastet håndklædet i ringen i forhold til at lande en aftale.

Trænerskiftet hos Real Madrid, som klubben angiveligt står overfor, har skabt usikkerhed hos Alexander-Arnold, da det endnu ikke er sikkert, hvem der er klubbens træner fra den kommende sæson, idet Carlo Ancelotti ventes at blive smidt på porten.

Men en ny melding fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano får håbet til at briste hos Liverpool-fansene.

– Det, som jeg kan fortælle jer, hvad angår Trent Alexander-Arnold er, at situationen er den samme mellem Trent, Liverpool og Real Madrid.

– Handlen, der sender Alexander-Arnold til Real Madrid, er i den afsluttende fase. Vi venter bare på de formelle skridt, og vi venter på, at alle kontrakterne bliver skrevet under, og vi venter på, at dokumenterne er på plads.

Artiklen fortsætter efter billedet

Trent Alexander-Arnold skifter nok til Real Madrid.
Foto: Action Images via Reuters/Andrew Boyers

– Så det er retningen i øjeblikket; Real Madrid. I øjeblikket er der ingen ændringer i forhandlingerne eller situationen hos Liverpool, siger Romano på sin YouTube-kanal og tilføjer.

– Det er vigtigt at minde alle om, at Trent Alexander-Arnold ventes at tilslutte sig Real Madrid trods megen larm på de sociale medier, jubelscenerne og alt det øvrige.

– Hvis noget ændrer sig, vil jeg fortælle jer det, men det er ikke tilfældet i dag, konkluderer Romano.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce