Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

U-vending: PSG træffer drastisk Mbappé-beslutning

Af Emil Plovgaard
12.05.2024 Kl. 13:25

Fredag aften fortalte Kylian Mbappé omsider, at han forlader Paris Saint-Germain ved sæsonens afslutning.

Dermed nåede den franske verdensstjerne at repræsentere PSG i syv gode år.

Nu er tiden kommet til at prøve noget andet, og rygterne om et skifte til Real Madrid er ikke ligefrem aftaget, efter at Mbappé sagde farvel fredag aften.

Mbappé har tre kampe tilbage i Ligue 1, og hans sidste kamp for klubben – i hvert fald i denne ombæring – bliver mod Lyon i finalen i den franske pokalturnering den 25. maj.

Hans sidste kamp foran hjemmepublikummet på Parc des Princes er dog allerede i dag, søndag, hvor PSG klokken 21 møder Toulouse.

Mbappé, der står noteret for flest mål i PSG’s historie, skulle egentlig have haft den helt store farvel-ceremoni søndag aften, men de planer er nu blevet skrinlagt, skriver Le Parisien.

Mbappé afviste milliardkontrakt

Årsagen skyldes angiveligt, at ledelsen i klubben ikke var orienteret om Mbappés annoncering, og at man blev meget overrasket over at se videoen.

Klubben har derfor ikke forberedt en særlig hyldest til den 25-årige stjerne, men i stedet vil man blot markere klubbens mesterskab.

Klubbens mest passionerede fans vil dog ære deres helt i knapt syv år via en tifo kort før kampstart, lyder det.

597 millioner: Her er afløseren for Mbappé

PSG’s manager, Luis Enrique, er dog ikke i samme omfang bitter på PSG-stjernen,  som det nu er tilfældet med ledelsen i klubben.

– Alt, jeg kan sige er glimrende ting om Kylian Mbappé som fodboldspiller og som menneske.

– Jeg forstår hans beslutning. Han har været her i syv år og er en klublegende.

Revser behandling af Mbappé: De straffede ham som et barn

– Han har givet alt for denne klub, og klubben har ligeledes givet ham alt. Jeg ønsker ham alt det bedste for fremtiden.

– Jeg er stolt af at have haft ham på dette hold. Han har hjulpet os og er en leder, og han har kæmpet med et smil, har det tidligere lydt fra Enrique.

Her kan du læse, hvad Mbappé kan se frem til at tjene i Real Madrid.

Læs også: Afsløring: Kun én PL-klub har snakket med Mbappé

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce