Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udeladt af truppen: Stjerne vil til Manchester United

Af Emil Plovgaard
16.08.2024 Kl. 13:07

Manuel Ugarte er ikke med, når Paris Saint-Germain fredag aften gæster Le Havre i Ligue 1.

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano ønsker den uruguayanske midtbanespiller at skifte til Manchester United.

Læs også: Revser Ten Hag: Han er nødt til at gå

En handel har aldrig været afskrevet, lyder det videre.

– Men det afhænger af de betingelser, PSG kræver, skriver Romano på det sociale medie X og tilføjer.

– Ugarte har altid været klart; han ønsker at skifte til Manchester United så hurtigt som muligt.

Erik ten Hag og Manchester United har brugt godt 1,3 milliarder kroner denne sommer, hvor man har hentet Leny Yoro, Joshua Zirkzee, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui til klubben.

Ten Hag ønsker at hente en bundrutineret 6’er, og det kan man få med Ugarte.

Klubben har valgt at gå væk fra Sofyan Amrabat, som ellers var udlejet til klubben i den forgangne sæson. Marokkaneren blev torsdag fjernet fra klubbens hjemmeside.

De personlige betingelser er angiveligt allerede på plads med Ugarte, og den nye udvikling peger kraftigt i retning af en exit denne sommer.

Jadon Sancho kan ryge den anden vej, har det lydt på rygtebasis, men han kædes også sammen med et skifte til Big Six-klub.

Læs også: Hård kritik af United-stjerne

Både Manchester United og Paris Saint-Germain skal i aktion i deres respektive ligaer fredag aften. For De Røde Djævle gælder det et opgør hjemme mod Fulham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce