Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udløb om et år: Liverpool-stjerne forhandler ikke med klubben

Af Jeppe Augustsen
20.05.2024 Kl. 16:43

I de seneste uger har der været stor fokus på Jürgen Klopps afsked i Liverpool, som blev endegyldigt søndag aften.

Nu venter der en tid med en masse transferspekulationer, og det gælder især for en klub i Liverpools kaliber, hvor der dagligt er nye spillere, der rygtes til Anfield.

Derudover bliver flere spillere rygtet væk, hvor der også er spekulationer om flere af profilernes fremtid.

Nogle af holdets helt store stjerner har kontraktudløb om et års tid, og en af dem er Liverpool-kaptajnen, Virgil van Dijk.

Han fortæller nu, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle forhandlinger med klubben, men han tager det helt roligt oven på en intens sæson.

– Lige nu er min fremtid ikke vigtig. Det eneste, jeg kan sige, er, at hvis jeg skal sige farvel, så bliver det nok ikke uden tårer, fordi det var jeg meget overrasket over med Klopp.

– Disse fans er noget særligt, og når de en dag skal sige farvel til en, så bliver det specielt. Selv med Matip spurgte jeg, hvordan han ikke kunne undgå at græde.

– Lige nu er der ikke noget at sige. Intet har ændret sig, og der er ikke noget på bordet. For mit vedkommende er der ingen ændringer på situationen, lyder det fra Virgil van Dijk.

Virgil van Dijk ankom til Liverpool i 2018 og står i dag noteret for 270 kampe for The Reds, hvor det er blevet til 23 scoringer.

Læs også: Video florerer: Én Liverpool-stjerne klappede ikke ved Klopp-hyldest

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce