Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udsalg i United: De er favorit til at snuppe Garnacho

Af Alexander Walther Petersen
20.04.2025 Kl. 14:56

Alejandro Garnacho er én af de Manchester United-spillere, der meget vel kan blive solgt denne sommer.

Annonce

Den 20-årige argentiner har ellers været en essentiel del af den offensiv linje, men det ændrer ikke på det faktum, at De Røde Djævle skal have solgt ud af deres egenudviklede spillere.

Det potentielle salg af Garnacho er nemlig et stort skridt på vejen mod en sundere økonomi i den pressede storklub, der kan bane vejen for nye indkøb denne sommer. Nu er det kommet frem, hvem af de mange bejlere, der fører kapløbet om kantspillerens signatur.

FourFourTwo rapporterede tidligere på måneden, at prisen for Alejandro Garnacho var blevet justeret. Derfor kan dribleren nu erhverves for omkring 336 millioner kroner.

Den markant reducerede pris bør vække interesse hos flere klubber, da United ser ud til at ville skille sig af med argentineren.

Salget er nødvendigt for at skabe økonomisk spillerum til sommerens transfermål – og overholde gældende finansielle regler i Premier League.

Her er navne som Victor Osimhen, Matheus Cunha, Liam Delap og flere andre stjerner er på ønskelisten hos Rúben Amorim.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Der er flere klubber inde i billedet, som ønsker, at hente Alejandro Garnacho. Nu bekræfter én af klubberne deres interesse.
Foto: IMAGO / ZUMA Press Wire

De er favorit til at hente Garnacho

I mellemtiden er det kommet frem, at Chelsea fortsat ønsker at hente Garnacho til Stamford Bridge, men det bliver ikke nogen let opgave for London-klubben.

Sådan lyder en ny melding ifølge Manchester United Transfer News Hub, der understreger, at Napoli er sikre på at hente argentineren denne sommer. Garnacho er én af Antonio Contes favoritspillere – og han er udset som erstatningen for Khvicha Kvaratskhelia, der nu brillerer for Paris Saint-Germain.

Udover de ovenstående interesserede klubber, lurer Atletico Madrid og Leverkusen ligeledes i kulissen.

Samtidigt er det kommet frem, at en stjernespiller, der længe har været på blokken i Liverpool, nu kan blive tyvstjålet af Manchester City.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce