Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA ændrer reglerne to dage inden EM-finale

Af Emil Plovgaard
12.07.2024 Kl. 15:05

Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, har ændret reglerne angående Den Gyldne Støvle blot to dage inden søndagens EM-finale mellem England og Spanien.

Harry Kane har hidtil scoret tre mål i løbet af turneringen. De kom imod Danmark, Slovakiet og Holland.

Han er lige nu delt topscorer med Dani Olmo fra Spanien.

Teknisk set fører Olmo dog på grund af sine to oplæg.

Seks andre spillere, herunder Georgiens Georges Mikautadze, Hollands Cody Gakpo, Slovakiets Ivan Schranz og Tysklands Jamal Musiala har også alle scoret tre gange hver især.

Hvis hverken Kane eller Olmo scorer i søndagens finale i Berlin, eller hvis de scorer samme antal mål, vil UEFA bøje reglerne for, at der kan være flere vindere af Den Gyldne Støvle. Det skriver GOAL.

Under det nuværende system ville prisen ellers gå til Olmo, såfremt situationen ikke ændres søndag.

Ved EM-slutrunden i 2021 vandt Cristiano Ronaldo Den Gyldne Støvle foran tjekkiske Patrik Schick, da portugiseren havde et enkelt oplæg mere på kontoen.

Harry Kanes udlignende mål i semifinaleopgøret mod Holland har sat gang i debatten, efter Denzel Dumfries blev fundet skyldig efter et længerevarende VAR-tjek. En noget tynd kendelse, som også har vakt stor opsigt efterfølgende.

Hvis Kane snupper prisen, vil det være hans anden Gyldne Støvle ved en stor slutrunde, da han også vandt titlen ved VM i Rusland i 2018.

På trods af stor kritik af Kane denne sommer har Englands landstræner, Gareth Southgate, holdt fast i den engelske angriber.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce