Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA straffer Real Madrid

Af Morten Jørgensen
28.02.2025 Kl. 19:45

Real Madrid er blevet straffet af UEFA på grund af homofobiske tilråb mod Manchester City-manager Pep Guardiola. 

Det skriver BBC.

Tilråbene fandt sted tidligere i februar, hvor Real Madrid vandt 3-1 mod Manchester City i returkampen i Champions League på Bernabeu. 

Den spanske storklub er nu blevet idømt en bøde på 224.000 kroner af det europæiske fodboldforbund. 

Derudover er Real Madrid også blevet idømt en betinget delvis stadionlukning. Hvis tilråbene gentager sig, vil klubben blive tvunget til at lukke mindst 500 tilskuerpladser til sin næste europæiske hjemmekamp på Bernabeu. Den dom gælder i de kommende to år. 

Den spanske storklub endte med at sende Manchester City ud af Champions League i 1/16-finalerne med den samlede stilling på 6-3. 

I 1/8-finalerne venter et rent spansk opgør mod Atlético Madrid, som klubben også kæmper med om at vinde det spanske mesterskab i denne sæson. 

Læs også: Chido Obi får vild besked af Amorim

Bookmakerne regner aktuelt Carlo Ancelottis mandskab for at være den største favorit til at vinde Champions League i denne sæson. 

Annonce