Ultimatum til Postecoglou: Skal gøre dette - ellers ryger han
Ange Postecoglou og Tottenham har haft en forfærdelig sæson.
Forleden tabte klubben for 15. gang i denne Premier League-sæson, da det blev til et 2-0-nederlag til Fulham.
LÆS OGSÅ: Bekræfter forhandlinger med Rasmus Højlund
Det er det største antal nederlag siden 2008/09-sæsonen for klubben fra det nordlige London.
Nederlaget i det vestlige London betyder, at Tottenham nu er placeret som nummer 14 i Premier League-tabellen.
Klubben forholder sig dog relativt roligt til fremtidsudsigterne for Postecoglou.
Tidligere har det lydt, at danske Thomas Frank, der er på kontrakt hos Brentford, skulle være et emne, men frikøbsklausulen på 80 millioner kroner er ikke ligefrem noget, der frister. Snarere tværtimod.
Om klubben går videre i Europa League er også noget, der kan få betydning for den 59-årige australier inden for den umiddelbare fremtid.
Der venter et svært opgør forude for The Lilywhites, som støder ind i tyske Eintracht Frankfurt. Ikke desto mindre er det den bedste forudsætning for klubben for at vende tilbage til europæisk fodbold i den kommende sæson.
Det kan blive dyrt for Postecoglou, hvis det ikke bliver til europæisk fodbold i den kommende sæson. Det vil nemlig resultere i en fyring, har australieren fået at vide af klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy. Det skriver TBR Football.
Samtidig forlyder det, at Bournemouths Andoni Iraola kan blive hans afløser.
Den 42-årige spanier har sat kontraktforhandlingerne med The Cherries på hold, og det er noget, der bekymrer klubben fra den engelske sydkyst.
Tidligere har Iraola været nævnt som en mulig afløser for Carlo Ancelotti i Real Madrid, men den spanske hovedstadsklub mener, at det er en postgang for tidligt, skriver førnævnte medie.