Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Undrer sig over Manchester City: Hvorfor spiller han ikke?

Af Emil Plovgaard
02.12.2024 Kl. 16:49

Der foregår noget hos Manchester City, som vi andre ikke kender til.

Det må være konklusionen, mener både Gary Neville og Jamie Carragher, der begge undrer sig over, at Kevin de Bruyne ikke får spilletid hos klubben.

LÆS OGSÅ: City-stjerne svarer igen efter flere tilsvininger

Søndag tabte klubben den sjette kamp ud af de seneste syv, da det blev til et 2-0-nederlag på udebane mod Liverpool.

Problemerne hober sig op på Pep Guardiolas mandskab, der nu har 11 point op til Liverpool på førstepladsen.

Problemerne kan man dvæle ved længe, men ifølge både Neville og Carragher vækker det anledning til bekymring og undren, at De Bruyne helt er sorteret fra.

Førstnævnte har undret sig over det i sin egen podcast.

– Der er flere ting, som er interessante.

– Den her situation omkring De Bruyne, den er usædvanlig, bizar, mærkelig. Hvorfor spiller den bedste spiller i Premier League de seneste 10 år ikke?

– Vi ved, at han har haft skader, men hvorfor er han ikke på banen, for han er en leder, han har autoritet, selvtillid og er fremragende, så der foregår helt sikkert noget i omklædningsrummet.

– Der sker noget, for Guardiola har fuld kontrol over klubben. Han har forlænget sin kontrakt og formentlig kun på de to kommende transfervinduer.

– Han har bygget to sensationelle fodboldhold, mens han har været i klubben, og han kommer også til at bygge et tredje op, lyder det fra Neville i podcasten ifølge talkSPORT.

Den tidligere Liverpool-stjerne Jamie Carragher er enig i, at der nok foregår noget i kulissen, som ingen andre kender til.

– Der foregår noget med De Bruyne. For mig har han været den bedste spiller i de seneste fem sæsoner. Han starter ikke inde og kommer heller ikke ind efter pausen i dag.

– Jeg ønsker ikke at skabe flere problemer hos Manchester City, men der er noget, der ikke er rigtigt mellem de to. Det er sørgeligt, for vi taler om en af de største managere og en af de største spillere i Premier League.

LÆS OGSÅ: Joshua Kimmich på vej mod stor beslutning

– Hans kontrakt udløber til sommer, og jeg ved, at han har haft en række problemer, men der er noget galt, når han ikke er på holdkortet, når han er kampklar, siger Carragher til Sky Sports.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce