Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Undrer sig over United: - Det er den forkerte tysker

Af Mikkel Wittorff Hollmann
08.10.2024 Kl. 08:39

Det suser og stormer om Manchester United, der har fået en rædderlig sæsonstart i Premier League.

Efter syv runder er holdet placeret som nummer 14, og det har angiveligt fået Manchester Uniteds ledelse til tirsdag at mødes for at afklare Erik Ten Hags fremtid i klubben.

I forlængelse af den nyhed er det kommet frem, at Manchester United angiveligt overvejer at hente tyske Thomas Tuchel ind som ny manager på Old Trafford.

Læs også: Hastemøde: Premier League indkalder alle klubber

Men det forstår Steven Railston, der beskæftiger sig indgående med Manchester United for Manchester Evening News, ikke ret meget af.

– Manchester United må overveje den forkerte tyske manager med Thomas Tuchel, lyder det blandt andet.

Det bliver også til et svirp med halen til danske Rasmus Højlund.

– Hvis Tuchel ikke kan vinde Bundesligaen efter at have hentet Kane, en af de bedste målscorere nogensinde, hvordan skal han så lykkes i United, der har Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee, spørger Steven Railston i Manchester Evening News.

Læs også: Hård skæbne: Fyret efter syv kampe

Og så er der det med den forkerte tysker. For hvilken tysk træner er det, Steven Railston mener, at United i stedet bør overveje?

Svaret er Julian Nagelsmann.

– Hvis United overvejer Tuchel, må de også overveje Julian Nagelsmann, der har en historie med et medlem af det nye rekrutteringsteam, Christopher Vivell, lyder det.

Manchester Uniteds næste opgave er en kamp hjemme på Old Trafford, hvor Thomas Franks Brentford kommer på besøg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce